Kastration og avl?

Hvad_er_kastration4Kan jeg avle på min hund efter, at den er kastreret?

Ja og nej.

Ja, du kan godt avle på din hund, hvis den er medicinsk kastreret. Du skal blot vente på, at effekten af implantatet ophører efter den angivne periode.

Nej, du kan ikke avle på din hund, hvis den er kirurgisk kastreret. Kirurgisk kastrering er en blivende effekt, som ikke er mulig at ændre på.

Vent 20 uger på effektive sædceller

Har du valgt medicinsk kastration? Så går der normalt cirka 20 uger før, at din hund har opnået sit oprindelige niveau af testosteron og før sædcelleproduktionen er helt normal igen.

Hvis du er i tvivl om, din hund er befrugtningsdygtig igen efter en kastration, kan du kontakte din dyrlæge, som kan undersøge niveauet af testosteron ved en blodprøve og kvaliteten af din hunds sædceller.

Effekten på medicinsk kastration varierer

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke præcist kan vide, hvor lang tid en medicinsk kastrering virker. Det varierer meget hanhunde imellem. Hos nogle hanhunde kan du se effekt i helt op til 1-2 år. Det er ofte en fordel, hvis du ønsker, at din hund skal være kastreret i så lang tid som muligt. Hvis du derimod ønsker at avle efter ½-1 år, kan det kræve meget tålmodighed at vente til implantatets virkning ophører.