Hvad er neutralisering af hund?

Kært barn har mange navne.

Der findes tre betegnelser for “det at fjerne hundens kønsdrift og evne til at avle“.

Hvad_er_kastration6• Neutralisation af hanhund og tævehund

Neutralisation eller neutralisering er en samlet betegnelse for sterilisation af tævehunden og kastration af hanhunden. Ved en neutralisation fjerner man hundens evne til at avle.

• Sterilisation af tævehunden

Ved en sterilisation eller sterilisering af tæven fjerner dyrlægen tævehundens livmoder og to æggestokke ved en operation. Det betyder at din tævehund ikke kommer i løbetid og derfor heller ikke kan få hvalpe. Samtidig forhindrer en sterilisation at din tævehund kan blive falsk drægtig eller få sygdomme i livmoder og æggestokke, som fx livmoderbetændelse.

• Kastration af hanhund

Ved en kastration eller kastrering af hanhund fjerner man hanhundens kønsdrift medicinsk eller kirurgisk. Ved en medicinsk kastrering placerer dyrlægen et lille, fedtholdigt implantat under huden i nakken på din hund. Medicinsk kastration er en midlertidig løsning. Ved en kirurgisk kastrering fjerner dyrlægen begge testikler i pungen permanent.

Læs mere:
Medicinsk kastration
Kirurgisk kastration